Den 4. maj

Stor usikkerhed i dagene op til den 4. maj.
Åben kamp op gennem Jylland og over øerne var en realistisk mulighed, og der var ikke nogen tegn på at krigen ville slutte før den nåede Danmark. Men rygter var der nok af som for eksempel at russiske faldskærmstropper var på Lolland-Falster og britiske styrker ved Kolding. Samtidig var der også mange officielle, men lige så forvirrende nyheder om kampe i Berlin og Hitlers død, Göring skulle være trådt tilbage, og Himmler ville kapitulere, mens den tyske øverstkommanderende i Danmark ville fortsætte kampen.

Nyhedskvaliteten
Og ud af dette virvar af information skulle korrekte nyheder udsendes. Nyheder som danske lyttere betragtede som officielle og korrekte. De var jo ikke forvansket af tysk censur. Et stort ansvar, tænk hvis det viste sig at nyhederne alligevel ikke var korrekte!

Dagens udsendelse forberedes
Den 4. maj begyndte i en stemning af endeløs venten på konkrete nyheder. Efterretningerne fra de britiske styrker ved Hamburg kom langsomt og var kortfattede. Fra Danmark var efterretningerne forvirrende, i det ene øjeblik overgav den lokale kommandant sig, for i det næste at ville kæmpe videre. Det var nødvendigt at være forsigtig. Hvordan fortælle at de britiske styrker havde passeret grænsen, når danske lyttere i Sønderjylland vidste bedre? Faktisk var det meget begrænset hvad der overhovedet var af nyheder til aftenens udsendelse.

Johs. Sørensen hørte efter krigen at ofte blev der lukket for radioen med en ærgerlig bemærkning om ’Åh, han siger jo ikke noget’, selvom nyhederne var fulde af Berlins fald, Hamburgs overgivelse osv. osv…

Rygter og tilfældige beslutninger
En fremtrædende ung BBC-kollega, Gibson Parker, lod i løbet af dagen en bemærkning falde om at København nok blev befriet i dag. Ak ja, det var jo nok det mindst sandsynlige. Uanset Montgomerys hurtighed, så ville han ikke kunne nå København på én dag fra landegrænsen.

Men… Gibson Parker havde forbindelser, og hans tip havde tidligere vist sig nyttige. Måske, måske…

Billedhuggeren Inger Thomsen, kaldet ’Moster’, foreslog om hun ikke også skulle tage grammonfonpladerne med de danske nationalmelodier med ned i studiet sammen med de andre plader.

Om eftermiddagen blev der holdt redaktionsmøde om aftenens program. Man endte med at satse på en udsendelse med flest mulige nyheder, en redegørelse for nogle russiske forhold og så i øvrigt håbe på at Dansk Pressetjeneste og Information ville sende en masse telegrammer helt op til udsendelsen start.

Leif Gundel, den kollega som oftest oplæste nyhederne, indtalte Frihedsrådets erklæringer af 3. maj med sin karakteristiske stemme.

De sidste forberedelser
Tiden nærmede sig for udsendelsens start, de sidste forberedelser blev gjort. Det var nødvendigt med et manuskript hvor alt var angivet på sekunder, for de engelske teknikere skulle jo kunne følge med: stille om til de rigtige mikrofoner, lægge de rigtige grammofonplader på, sørge for pauser og i det hele taget sikre at udsendelsen forløb rigtig i en teknisk sammenhæng.

Den henholdende indledning blev skrevet til sidst, her måtte ikke blive begået fejl.